Amalie Holm

Senior Strategist hos PONDER
Amalie Holm har, siden sin tid på KUA og senere på KEA’s bureaulederuddannelse Hybrid Agency Program, haft en særlig interesse for modtageren. For det menneske, der skal se, lytte til eller opleve det indhold, der bliver udviklet. Alt for ofte bliver modtageren overset. Enten fordi den gode idé fylder for meget, eller fordi forretningen fortaber sig i faglige begreber og internt sprog. Amalie insisterer på at begynde hos dem, kommunikationen skal virke for. Hun har arbejdet på både bureau- og kundesiden i mere end 10 år og har specialiseret sig i B2B-kommunikation.