Carina Due

Brandingspecialist og CEO hos BrandSome
Carina Due er branding- og marketingspecialist og indehaver af bureauet BrandSome, hvor hun hjælper virksomheder og personlige brands med at finde deres styrker og omsætte dem til handling og vækst. Siden 2019 har hun været med til at udvikle mere end 600 virksomheder og personlige brands på tværs af brancher. Hun er kendt for hurtigt at spotte potentiale, andre ikke får øje på, og for at samle de rette mennesker omkring en opgave, så idéer bliver ført ud i livet. Når hun ikke sparrer med virksomheder, underviser hun kommende marketingprofiler på uddannelsesinstitutioner og marketingteams i virksomheder, hvor hun gør branding og marketing konkret, brugbart og lige til at handle på. Derudover bidrager hun gennem sit bestyrelsesarbejde med et strategisk blik på branding, marketing og forretningsudvikling og er i år tilbage i juryen ved Clever Content Awards for tredje gang. Carina kalder selv sin hjerne for "krøllet". Det er den, der får hende til at stille de spørgsmål, andre ikke tænker på, se mønstre, skabe forbindelser og elske de opgaver, hvor der ikke findes en oplagt løsning.