Sara Marie Østergren

Senior Talent Acquisition & Employer Branding Lead hos Netcompany
Sara Marie Østergren brænder for at bringe mennesker og muligheder sammen og har de sidste fem år arbejdet professionelt med rekruttering, employer branding og talent acquisition. Med en kandidatgrad fra Copenhagen Business School i Business Administration and Organizational Communication har hun et stærkt fundament inden for kommunikation, organisation og ledelse. I dag sidder Sara hos Netcompany, hvor hun arbejder med både employer branding, talent acquisition og ledelse af et større team. Hendes team har fokus på at tiltrække, engagere og opbygge relationer til både erfarne profiler og fremtidens talenter. Gennem sit arbejde er hun med til at styrke Netcompanys position som arbejdsplads og skabe gode kandidatoplevelser – fra det første møde med virksomheden til den endelige ansættelse. Sara er drevet af mennesker, relationer, kommunikation og branding og motiveres af at spotte potentiale, skabe stærke forbindelser og bringe de rette mennesker og muligheder sammen.